torsdag den 5. juli 2012

Tilbage

Så er jeg tilbage. Hjemme igen. Dit hjem er din rede, dit gemmested og her er idéen at man skal elske at være. Det gør jeg. Især efter en uge syd på.

Syd på var der såmænd også elskværdigt. Vi har bare haft de skønneste dage i det dejligste solskinsvejr og i det allerbedste selskab, jeg kan forestille mig; mor, Daniel og Amalie. Det varmer mit hjerte at vi kan finde ud af at hygge os i hinandens selskab. Vi er faktisk pokkers gode til det, hvis jeg skulle sige det. Ah, som jeg elsker, når vi ligger ved poolen, får mad i restauranten og lufter sommertøjet. Det gør godt. Denne tur var ekstra speciel, fordi vi havde besluttet at lave ingenting. Ingen udflugter, ingen ture ud i landet, men bare en liggestol, poolen, solen og havet i baggrunden. A-F-S-L-A-P-N-I-N-G. Det eneste jeg har skulle tage stilling til har været, hvilken bog jeg skulle læse, hvad jeg skulle putte på min tallerken til middag og hvornår kroppen trængte til en dukkert. Helt igennem dejligt.












Jeg må bare sige; sikke dog en dejlig feriestart og så bærer vi naturligvis over med, at vi kom lidt hastigt afsted. Jeg havde knap fået min sidste eksamenskarakter, inden vi sad på flyveren. Pyt. Det manglede da bare! Må du få en dejlig ferietorsdag ligegyldig, hvor i verden du befinder dig :0)

1 kommentar: