fredag den 30. marts 2012

Og så må der lænes tilbage....eller

Dagens sidste time er eksekveret og ferien er for alvor skudt i gang. På programmet står en aften i fest og farver, og vigtigst - i forrygende selskab. Jeg skal ud og køre, fordi jeg er heldig at have mors bil til rådighed. Med mig, har jeg god musik, som jeg er sikker på vil passe perfekt til 45 minutters kørsel imod Vildbjerg. Nu er det altså tid til mental afrensning, så jeg er helt nede i feriemodus om snart!

Desuden titter foråret frem alle vegne, men de med forstand på den slags siger, at det smukke vejr ikke fortsætter. Derfor er det med at nyde, mens man kan. Solen skinner smukt og der ikke en sky i sigte. Det er vidst en sjælden smuk dag, og jeg påfører mig solbriller, når jeg om lidt triller afsted. På vejen vil jeg trække i langdrag og netop nyde. Min påskeferie er lige skudt i gang. Ah.....


GOD FERIE


torsdag den 29. marts 2012

HURRA

I dag havde Anders fødselsdag. Solen skinnede ikke det mindste, men det er altså ikke hans skyld. Han fortjente faktisk en del sol, hvis jeg skal sige det.
Han er min klippe og min hver dags kærlighed. Han er den, som hele tiden skubber mig. Flytter mig, mens han holder i hånd. Overbeviser mig om, at jeg kan. Sender mig ud i verden med troen på, at jeg er et ordentligt menneske, fordi jeg hele tiden har ham til at minde mig om. Han er rolig, venlig og aldrig nogensinde ondskabsfuld. Han er sød overfor sin familie og høflig overfor andres. Han vil ofre alt for mig, så det er ikke underligt, at jeg elsker ham og synes, at han fortjente al den sol, som slet ikke kom.








Til gengæld fik han pakker at åbne og fuld opmærksomhed. Det er også lidt værd. 20 år -ja, det er anderledes almindeligt og knapt så festligt, som før i tiden, at have fødselsdag som nærmest voksen. Samtidig er det jo en fest hver gang, så jeg forstår ikke denne beskedenhed. Skal der være fest, så lad der være fest!

Jeg ville gerne have foræret ham en smuttur ud i verden, men der ser ud til, at han får en smuttur til en helt anden verden. Jeg har givet ham en tur i vindtunnel, hvor han skal være vægtløs og svæve rundt. Ja, nærmest flyve. Super sejt! Jeg? Jeg skal såmænd være anskuer, samt tage sjove billeder! Sikke en dag. HURRAAAAAA

onsdag den 28. marts 2012

Stilleleg

Vores liv er lidt mere dramatisk, end vi kunne ønske og derfor bliver jeg nogengange helt stille. Både når det drejer sig om verden derude, men især når det drejer sig om mine kære, er jeg dårlig til at håndtere kontroltabet, der følger med. Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal gøre, når ting vi ikke selv er herre over kommer og gør skade her hos os.

I dag indløb kedelige nyheder, og jeg er som en løve i bur, fordi jeg får lyst til at være der og tørre pande, servere iskoldt saftevand, tørre tårer bort og kramme livet ud af. Det vil jeg så gerne. For ellers fungere jeg ikke. Jeg mister fokus og bilder mig ind, at det er min mission i livet at være lige der og ikke her. I to dage har jeg kæmpet med at undertrykke trangen til at sætte mig på næste bus, for jeg kan ikke retfærdiggøre, at jeg svigter hverdagen. Jeg synes bare ikke, at det er i orden, at jeg må blive her. Slet ikke.



I dag går mine tanker i en retning, som trænger. 




tirsdag den 27. marts 2012

Tilpashedsfaktoren er vigtig





De kloge lovede sol i dag. Nitten grader havde de turdet nævne. Jeg troede dem. Det kunne godt betale sig, for nøj, hvor er der dejligt uden for i dag. Det er tidligt i år, så jeg klager ikke, men finder nogle af de mange sko frem, jeg ejer. Jeg er ikke sådan en, som går direkte fra støvler til sandaler. Næ, jeg har sko til alt slags vejr, også til foråret. Tidligere i dag, da en dejlig og kort skoledag var overstået, ville jeg på jagt efter is. Foråret er ankommet. Jeg overgiver mig til årets første Okkels is. Uforbeholden. 



En is og en plet i solen. Et par bundter af super seje venner og en ide om at blive siddende der længe - og jeg var i gang med at nyde dagen! Jeg er vidst lige tilpas i dag.  Må din dag have været lige så tilpas og ligeså du :-) 


mandag den 26. marts 2012

sweet little girls





Træt med træt på

Jeg er hamrende træt efter en weekends arbejde. Jeg mødte klokken to lørdag formiddag og arbejdede til langt ud på natten, hvor jeg serverede for feststemte mennesker. Søndag morgen var det afsted igen og dagen havde knald på. Først klokken halv syv, kunne jeg smide skoene derhjemme. Jeg ville i bad og i seng og det kunne kun gå for langsomt. Fødder, ben, ryg og resten af kadaveret var brugt. Der er langt fra lørdag til søndag, når man arbejder. Nu er det mandag og gid at solen må skinne, for jeg skal samle nye kræfter....



fredag den 23. marts 2012

De fine cupcakes jeg bagte til klassen






I dag er god

Solen vælter ind af vinduerne i disse dage. Jeg har nydt den ude, men i dag nyder jeg indefra, for sådan må det være i dag. I hvertfald indtil klokken slår fyraften.
Tiden render fra mig for øjeblikket. Livet leves intenst og der er bølgegang og ind imellem storme at ride af. Jeg gør det, så godt jeg kan. Heldigvis gør det godt for sjælen med alt lyset og så skal jeg nok nå at indhente det forsømte. Overskud er der pludselig mere af, og jeg satser på, at lyset bringer mig mere igen i dag, og når jeg så også kan kigge rundt og se, at alle kommer godt i vej, ønsker jeg ikke mere. Så er tiden brugt godt.











Om lidt skal jeg afsted, for det ligner stadig en skoledag til 15.20, men det er okay, når solen er så venlig :-)


tirsdag den 20. marts 2012

Så forsvandt den dag og det var endda lige lukt ned i lektiefælden

Ej, det passer ikke. Eller jo til dels, men dagen forsvandt i mere end lektier. Jeg hyggede mig jo med god tid og frokost i formiddags. Derefter lavede jeg lektier, men fik en underlig lyst til en løbetur (det sker altså sjældent, at det er lysten der driver mig). Afsted det gik. Jeg er sikker på at turen udløste massevis af endorfiner, for her så man mig, med helt nyt tag på lektierne. Det er bare kørt derud af, uden hverken bump eller sten i vejen, og netop nu - har jeg ikke flere afleveringer tilbage. Hvad siger i så?  Jeg siger, så forsvandt den dag og i morgen tager vi hul på endnu en :-) Jeg er klar! 





Jeg nyder

Jeg nyder min frokost på hjemmefronten i dag, både fordi min skoledag sluttede 12.20 og gav mig muligheden, men også fordi jeg har en sød mor, som godt gider hente mig. Så spare man jo tid, og den er dyrebar disse dage. Jeg er nemlig travl for tiden. Og hamrende træt. Så træt, at jeg kaster mig ryggradsrutineret ned i sengen hver aften. Jeg kan love for, at der ikke skal tillægges mange minutter fra jeg lander der - til jeg er i langt inde i drømmeland. Påskeferien må siges at være ventet, og den kommer nok også snart. Ja, den nærmest blinker, som en helle forude.


Lige nu, nøjes jeg med at nyde min frokost og så tager vi resten, som det kommer. Hav en dejlig dag :-)

søndag den 18. marts 2012

Søndag er....

Søndag er lidt ru og hovedet lidt tungt. Søndag er stille og med friskpresset juice i glasset, fordi resten af huset sover. Søndag er at nyde tanken om, at mange af dem, jeg elsker, befinder sig lige her under mit tag. Søndag er at køre til bageren lige om lidt. Søndag er sådan en dejlig dag med plads til ingenting :-)





lørdag den 17. marts 2012

Jeg har det godt på en lørdag

Morgenstund havde guld i mund, som man siger. Lørdag morgen startede så blidt. Jeg havde tid til ingenting og der var ikke en helt masse at vågne op til. Det bryder jeg mig nogen gange bedst om. I øvrigt var der noget så yndigt, når man kiggede ud af vinduerne! 
Jeg valgte i dag, på en hellig lørdag som denne, at lave lektier. Det synes ikke at lyde, som en rar lørdag, men under rigtige omstændigheder, kan det være ganske hyggeligt. Og kender du ikke følelsen af færdiglavede lektier? Ih, så rart. 








Smil fra mig 

fredag den 16. marts 2012

Landet og hvordan sådan en eftermiddag snildt kunne bruges til cafébesøg

Det blev fredag og jeg er lige landet. Eller jeg landede for langt tid siden. Lige efter skole kørte jeg og tre veninder ned til byen, parkerede bilen ved havnen og gik på café. Det var bare så dejligt. Jeg mærkede med et, roen og lysten til at krybe sammen i et hjørne på Picasso med de kære piger. Det levner fredag nemlig snildt plads til. Jeg elsker det!


Nu er jeg landet. Ja, for anden gang i dag. Popcorn skal der poppes og måske skal jeg finde en god film, som kan forsøde fredagen endnu mere. Fra i morgen går det løs med godt selskab, hygge og hvad har vi. Weekenden tegner godt!

torsdag den 15. marts 2012

Tanker om det gode liv

Tillad dig selv fejltrin. Lykken findes ikke i det perfekte, men i livets mange skævheder.

♥ Overvej hvilke ting der egentlig beriger dit liv og fokuser på det. 

♥ Midt i hverdagens stress og jag, gør det til fast rutine, at stoppe op og tage livet ind til dig. 

♥ Lev i dag 

♥ Bliv bevidst om dine vaner. Måske understøtter de ikke den person, du virkelig ønsker at være.

♥ Husk, at ægte skønhed kommer indefra og udstråler glæde, sundhed, harmoni og indre energi. 

♥ Livet består af en række øjeblikke - dvæl ved hvert eneste af dem, og nyd hverdagens små lykkestunder.

♥ Grin

♥ Til sidst, det vigtigste er at kunne sige "tak" og "undskyld". 




Det er en dejlig uge

Igår var en dejlig dag. Spontant og pludseligt fandt jeg på, at jeg ville ned og købe en ny computer. Den hvide Macbook var ved at blive rigtig grim, derfor er jeg glad for mit køb. Selvom jeg ikke er meget for at indrømme, så er materielle goder altså en rar ting! I dag er det lang Torsdag, du ved - skole, lektier og arbejde, men det er okay. Det skal til :-)









Hav en dejlig dag