En lang morgen

Jeg har hjemmedag. Det er den rene og skære luksus at kunne sidde ved spisebordet med morgenhår, varmt saft i koppen og hyggebukser og det endda helt uden at skræmme nogen. Morgenstunden er rar og jeg bestemmer at holde morgen hele dagen. Det gør heller ikke noget, når vejret alligevel er vandfald fra oven. Periodisk er det intens og klasker mod ruden og det elsker jeg. Og dog. Normalt foretrækker jeg, at juli byder på sol, men jeg kan da godt elske regnen, når jeg ved at jeg får masser af førstnævnte på lørdag og to uger frem. Jo, der kom regn, men det har valgt ophold nu.

Det passer i hvertfald mit temperament strålende, at være den, der bestemmer. I dag bestemte jeg at blive hjemme :-)