Time out

Jeg trænger så forfærdeligt til weekenden, men den står allerede visket ud i arbejde. Det skyldes, at jeg for øjeblikket har to jobs, da det ene er nyt og det andet endnu ikke er sagt op. I går arbejdede jeg sent. I morgen arbejder jeg tidligt. Det stemmer ikke helt overens og gør altså slidt. Mere slidt end hvad godt er. Jeg kan godt mærke det. Det er der også andre, der kan.
Jeg bliver så ked af det, når jeg konstatere, at jeg kommer indenfor døren og har glædet mig rigtig meget til lige præcis dét, for derefter at være helt uduelig, fordi jeg er brugt langt ned forbi den røde advarselslampe. At jeg kommer hjem kun for at konstatere, at der ikke er mere tilbage at give ud.

Alligevel må jeg dykke ned i mig selv, for at finde den sidste rest af godt humør, de sidste kræfter, som skal gøre gavn, når huset indtages af fødselsdagsgæster - og til sidst, de sidste ressourcer til at begejstres akkurat lige så meget som lille Amalie, når hun giver sin far gaverne.

I morgen er det lørdag og jeg skal jovist arbejde. Jeg kan ikke aflyse af hensyn til mig. Desværre. Mine sidste hverdage har indeholdt lidt for mange overraskelser af den slags, jeg helst er foruden. Kræfterne, jeg samlede forleden i dejlige solskinstunder og sommerhus-tur, forsvandt alt for hurtigt. Jeg trættes. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gribe i, jeg vil så gerne det hele.

Så er det bare lige, at jeg bliver nødt til at fremhæve, at jeg er omgivet af mennesker, som vil mig det allerbedste. Jeg orker også godt, at ønske dig en god weekend og derefter lave en smiley :-)