søndag den 24. juni 2012

Forbereder og glæder

Søndag er dagen, hvor jeg pludselig husker for alvor, at det er sommer og fantastisk ferie om et øjeblik. Eller? På en måde er det om et øjeblik og på en anden måde først om to dage og en eksamen.

Sommeren har været af sådan en beskaffenhed, at jeg end ikke er nået til at finde sommertøjet frem, men stadig finder mig selv iført vinterens mørke, tunge tekstiler, fordi de sørger for, at jeg ikke fryser i juni måned. Det holder ikke, beslutter jeg mig for.

Og nej, det er ikke ligefrem fordi jeg forestiller mig, at se sådan ud når jeg lander.

Og heldigvis flyver vi til varmen allerede på første sommerferiedag. På onsdag. Jeg er gået i gang med sorteringen og lægger vinteren væk, mens jeg finder sommeren frem. Alle de fine toppe, kjolerne og det lette lægges i kufferten, mens jeg tænker på, at det er på tide. Jeg henter min unormale store samling sandaler af forskellige typer, farver og modeller. Så husker jeg, at jeg altid tager for meget med. Herhjemme mener vi altid, at vi har lært noget og sagtens kan nøjes. Hvad man har glemt, køber man undervejs. Det skal jeg vist prøve at praktisere i år... Jeg pakker  altså vinteren væk og glæder mig over, at der er så rigeligt at vælge mellem, når jeg om et øjeblik skal pakke i noget, der kunne være en håndtaske, for jeg kan jo godt! Det vil jeg kunne!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar