Sol og blå himmel møder mig, da jeg endelig står op. Jeg har sovet længe. Jeg trængte. Ugen har trukket store veksler, så jeg synes ærlig talt, at denne weekend er brugt godt. Efter en frisk løbetur sukker jeg tilfreds, da jeg lander ved havebordet med et glas iskoldt vand og udsigten til god tid. Imens jeg køler af, aner jeg det der engang var græsplane og husker mig selv på, at udsigten i løbet af de næste uger tager en stor forandring. Alt bliver grønnere, mildere og dejligere. Jeg trænger da ærlig talt også. Af en eller anden obskur årsag har jeg oplevet denne vinter som endeløs. Hold nu op, som jeg længes efter forår, sol på kinderne og frisk luft i større mængder. Himlen lover allerede godt.
Og sol fik jeg! I dag har været helliget næsten ingenting, lige bortset fra en tur til havnen efter is, og det passede mig svært godt! Anders skulle med. Sikke en tur. Sådan en, som bare stadig giver glædes - og velbehagsbobler i maven. Alting var helt, som det skulle være. Jeg slappede af og hyggede helt enormt. Anders ligeså. Vi nød, at det var søndag og stod på tærsklen til en ny spændende uge.
Lige nu, sidder jeg på terrassen og nyder eftermiddagssolen, mens jeg overvejer, hvad jeg skal investerer aftenen i. Noget rart, tror jeg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar