fredag den 25. maj 2012

Sådan skal tingene være

Fredag morgen er dejlig. Mens jeg vågner, strækker kroppen og vender bevidstheden, beslutter jeg, at morgenen skal inkludere god tid. Jeg var sent hjemme i går og har brug for den ekstra time. Jeg kan sagtens skubbe skoledagen, så i stedet for at springe ud af sengen, læner jeg mig tilbage og hygger mig med musik, mens jeg nyder indbegrebet af forsommer, samt tanken om hvad jeg har i vente.

Senere skal jeg netop i sommerhus. På Sjælland. Det er desuden i verdens mest fortryllende selskab og vi skal selv køre. Jeg glæder mig. Meget, som i virkelig meget. Det er perfekt, eftersom alting springer og spreder forår og frydefulde fornemmelser af sjov, hygge og massevis smil.


Min fredag er proppet med skønne gøremål og sådan skal tingene gerne være en gang imellem.

P.s. Jeg vil desuden være fraværende weekenden over, da jeg skal ligge alle kræfter i, at nyde et savnet selskab. God weekend til dig og dine :-))

Ingen kommentarer:

Send en kommentar