Søndag er solrig, og det behager mig. Jeg blev vækket af solstråler gennem mine vinduer, og vågnede op til Anders' dejlige smil. Vi lå længe, og vi tog os alt den tid vi behøvede. Senere kørte jeg Anders til træning. Derhjemme ventede ristet rugbrød med ost, i selskab med mig selv og mine lektier. Dé er lidt tunge i dag, men jeg prøver at gøre dem hyggelige på en søndag, som denne. Værelset er stille og jeg ved, at der foran mig ligger nogle timer, som er mine. Efter lektierne. De timer skatter jeg højt. Det er sjældent, at jeg er alene med mig selv uden konstant at blive draget ind i virkeligheden. Jeg er født nysgerrig, så det er sundt for mig, at der er timer, hvor der kun sker det, jeg foranlediger. Oftest er det ingenting, lidt surfing på nettet og en iskold cola, med radio eller en god historie. I dag skal ingen undtagelse være. Denne søndag er helt i orden med mig.
Må din søndag blive mild, lang og rig på det, du elsker :-)



Ingen kommentarer:
Send en kommentar