Et af mine absolutte yndlingsmotiver, valmuen, fotograferet på landevejen imod Funderkirkeby i Silkeborg, sidste sommer.
Jeg ved ikke med dig, men jeg venter. Venter på solen, som skal give kraft og velvære. Jeg længes sådan. Sidst i April skulle solen hilse os velkommen til foråret. 20 grader, siger de, som har forstand. Jeg er i underskud. Underskud af lys og varme. Underskud af fornemmelsen af ude. Underskud af frisk luft og lunger, som trækker luft til de yderste kapillærer. Underskud af sollys. Lys. Underskud af sommer.
Billedet ovenfor gengiver et af mine yndlingsvejrfænomener, eller hvad du vil kalde det. Det er en sommerdag, hvor det nok er lyst og dejligt, men alligevel trækker op til regn. I horisonten samles skyerne. Luften bliver tung og stillestående. Verden bliver stille. Alting venter. Om lidt bryder det løs og måske følger torden og lynild med. Perfekt i min verden. Intet mindre.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar