torsdag den 29. marts 2012

HURRA

I dag havde Anders fødselsdag. Solen skinnede ikke det mindste, men det er altså ikke hans skyld. Han fortjente faktisk en del sol, hvis jeg skal sige det.
Han er min klippe og min hver dags kærlighed. Han er den, som hele tiden skubber mig. Flytter mig, mens han holder i hånd. Overbeviser mig om, at jeg kan. Sender mig ud i verden med troen på, at jeg er et ordentligt menneske, fordi jeg hele tiden har ham til at minde mig om. Han er rolig, venlig og aldrig nogensinde ondskabsfuld. Han er sød overfor sin familie og høflig overfor andres. Han vil ofre alt for mig, så det er ikke underligt, at jeg elsker ham og synes, at han fortjente al den sol, som slet ikke kom.








Til gengæld fik han pakker at åbne og fuld opmærksomhed. Det er også lidt værd. 20 år -ja, det er anderledes almindeligt og knapt så festligt, som før i tiden, at have fødselsdag som nærmest voksen. Samtidig er det jo en fest hver gang, så jeg forstår ikke denne beskedenhed. Skal der være fest, så lad der være fest!

Jeg ville gerne have foræret ham en smuttur ud i verden, men der ser ud til, at han får en smuttur til en helt anden verden. Jeg har givet ham en tur i vindtunnel, hvor han skal være vægtløs og svæve rundt. Ja, nærmest flyve. Super sejt! Jeg? Jeg skal såmænd være anskuer, samt tage sjove billeder! Sikke en dag. HURRAAAAAA

Ingen kommentarer:

Send en kommentar