Jeg er hjemme på pinden og sidder med en bunke lektier. Jeg vil så gerne nå ud i verden inden jeg skal på arbejde. Mon jeg kan nå det? Hvis ikke, er der også nydelse i at sidde inde og kigge ud. Hele tiden prøver solen at finde små sprækker i skyerne, hvor den kan trænge igennem. En solstråle luner dejligt, når man trænger og fornemmelsen af lys, varme og forår trænger sagtens helt derind, hvor det behøves. Jo, jeg har jo været ude, men ikke langt. Kun lokalt og diskret. Til skole og fra skole. Så jeg har mærket at kulden stadig hersker, men jeg synes stadig, at solen hjælper betydeligt. Desuden er jeg glad denne mandag.

















Ingen kommentarer:
Send en kommentar