onsdag den 25. januar 2012

Midtvejsevaluering

Onsdag er kommet næsten uden jeg bemærkede det. Ugens første dage er forsvundet i lektier, arbejde og forberedelse, men så går tiden da med noget og den går stærkt. Faktisk så stærkt, at jeg lige pludselig stod med mit kørekort i hånden i dag. Det gjorde mig glad indeni. Og lettet. I dag var endnu en god dag, kan man sige. Det blev en af de lange, men det gør jo ikke noget, når jeg for det meste skal lave ting, jeg elsker at lave. Jeg elsker ikke køreprøver og jeg elsker ikke at tage opvasken, men jeg elsker at hente Amalie i børnehaven. Jeg elsker at gå tur med hende, Anders og hunden, Jessy. Jeg elsker også, at jeg en stor del af dagen er sammen med sjove og søde mennesker. Jeg elsker, når jeg ved, at jeg griner mere end tre gange. Højt. Og længe. Jeg elsker sådan en Onsdag. Den indeholdte vidst lige præcis ingredienserne til en godt brugt Julie...









                                     Mon din Onsdag også var fuld af lys og hjertelige grin, det håber jeg :0)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar