Så gik torsdagen, omtrent, og det var vel nok med det vuns. Jeg var hjemme klokken fire, og så skulle jeg ud og køre og det kunne ingen stoppe mig i. Det havde ikke noget formål, bortset fra at nyde, at jeg nu kan. Det gik strygende og jeg fik ædt lidt landevej. Der er bare det ved det, at tiden flyver afsted, alt imens jeg bare sidder der. Lige dér. Det er godt, at jeg så synes det er sjovt og hyggeligt. Desuden imponerede solnedgangen, ligesom solen har gjort hele dagen. Det var meget smukt og fredfuldt derude på landet.
I morgen er det fredag og der er mennesker som snakker om sne? Måske allerede i aften. Snefald. Der er himmel til at insinuere...
Samtidig gider jeg gerne at de holder drysset på en minimum. Bare tilstrækkeligt til, at vi alle sammen kan nyde godt af den dejlige stemning og det skønne lys, der kommer ud af sådan et hvidt tæppe. Jeg sidder i hvertfald lige her og holder øje. Måske det når at drysse, inden jeg lukker mine øjne. Så kan jeg betragte og nyde at jeg har varme og tag over hovedet. Jeg håber.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar