Det må da være en fejl

Jeg er oppe. Klokken tæt på seks ringede uret. “Det må da være en en fejl“, nåede jeg at tænke, inden jeg steg ud fra den varme dyne og gjorde mig klar. Jeg er ikke begejstret for de mørke morgener. Jeg er ikke skruet sammen til dem, men til at vågne med lyset. Så må man gøre vold på natur og lade viljen sejre og derfor sidder jeg nu her og spiser morgenmad, mens jeg prøver at overbevise mig selv om, at jeg er frisk til en skoledag :-)

Rigtig god torsdag til dig!