torsdag den 27. september 2012

Og der kom mere vand

Det startede ellers meget fredeligt, men så skal jeg da lige love for, at det blev særdeles ufredeligt.
Regnen stod ned i stride strømme både før jeg fik fri og sandelig også da jeg fik fri. Igår havde jeg fået nok af den slags, men i dag bestemmer jeg mig for noget andet og tænker på, at hjemme er der varmt.  Jeg begynder turen hjemad og i virkeligheden er det et helt fantastisk vejr at være ude i. Det er frisk og en af mine yndlinge. Jeg bliver jublende glad, mens jeg traver fra bussen til turens ende. Helt nede i maven kan jeg mærke, at det her er godt for mig. Min sjæl glædes og trives. Jeg skal huske det. Det er gratis velvære og det danske vejr er ikke karrig med denne vejrtype.


Hjemme igen var der ganske rigtigt varmt. Det er okay med en regnvejrstorsdag og hvis ikke vejret byder på andet, må man vel lære at elske det :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar