I dag er det lille juleaften, og jeg skal gerne være den første til at indrømme, at jeg ikke har ejet skyggen af fornemmelse for jul i år. Jeg har ikke været ude i verdens vrimmel, hvor man måske ville have oplevet glade nisser, flyvende rensdyr og insisterende julemænd. Jeg er ikke en af dem, som har taget turen ned ad Silkeborgs gågade, hvor duften af jul efter sigende skulle være at finde..... Indtil i dag! Jeg købte årets sidste julegave, og kom endelig i julestemning. Gaven jeg købte er til en af dem, jeg kommer til at savne juleaften, men jeg ved, at han er det sted, hvor han hører hjemme, selvom jeg har udviklet lidt ejerfornemmelser og også synes, at han ville passe ualmindeligt godt til vores fest.
I virkeligheden har jeg vidst bare fundet ud af, at årets jul bliver venlig og god, hvis jeg lader stå til. Julen kommer uanset og jeg skal være omgivet af en stor flok af de mennesker, jeg elsker allerhøjest her i verden. Vi bliver mange omkring langbordet i år. Så mange, at vi nok skal trylle med pladserne. Jeg elsker, når vi skal det.
Gavepapiret ovenfor er håndlavet og så yndigt. Det er de helt specielle som får det fine papir :0)
God Jul
Ingen kommentarer:
Send en kommentar